Omkring 1. kommunion

Første Kommunion 2020

1. Kommunion i 2020 i foråret er pga Covid19 rykket til efter sommerferien, og vil nu finde sted under messen søndag den 27. september 2020 kl. 10 i Sankt Therese Kirke.

Første Kommunion 2021

1. Kommunion vil i 2021 finde sted under messen, søndag d. 11. april 2021 kl. 10 i Sankt Therese Kirke. De børn, som går i 2. klasse og opefter, kan komme til forberedelse i Sankt Therese Kirkes menighedslokale hver onsdag fra kl. 16.45-17.45. Startdatoen er: onsdag d. 9. september 2020. Forberedelsen i sognet koster 200 kr, som kan betales ved forældremødet.

Børn fra Rygaards skole får tilbudt undervisning på skolen. Sognets forberedelseskursus holder ferie på samme tidspunkter som skolen, dvs. efterårsferie, juleferie og vinterferie. Skolens forberedelseskursus er inkluderet i prisen for den almindelige undervisning.

Vi holder et indledende forældremøde for alle forældre onsdag d. 26. august 2020 kl. 17.30-18.10 i menighedslokalet. Man bedes medbringe en kopi af barnets dåbsattest og den udfyldte indmeldelsesblanket, som kan hentes nederst på denne side. Bemærk denne må ikke fremsendes pr e-mail, men skal afleveres personligt.

Det forventes, at både børn og forældre deltager i familiemessen kl. 10 i Sankt Therese Kirke den anden søndag i hver måned, hvor børnene hjælper til med forskellige opgaver som ministrant eller med at bære offergaverne frem.

Hver anden onsdag fra kl. 18-19.30 er der klub for de 7-11-årige katolske børn kaldet MINIKUK. MINIKUK ligger i forlængelse af sognets undervisning. Børnene fra Rygaards skole kan komme direkte fra skolens klubaktiviteter til MINIKUK kl. 18. MINIKUK ledes af Felicity Pors og Kirsten Lange. Læs mere om MINIKUK her.

Tilmelding til 1. kommunion forudsætter, at familien betaler kirkeskat. Hvis det ikke er tilfældet, kan man tilmelde sig inden eller ved orienteringsmødet. Læs mere om kirkeskat her.

Sognets børn bliver forberedt af Adrienne Mulimbi og Astrid Andresen. Hvis I har spørgsmål, er I altid velkomne til at sende en mail til: Astrid Andresen eller ringe eller sende sms til Astrids mobil nr. 29266507.