RETRÆTER, fester og andre arrangementer 2022
Siderne med arrangementer er slutningen af 2025 reorganiseret, så de ældste års arrangementer er flyttet til selvstændige sider for at gøre den aktuelle side kortere og mere aktuel.
Om tidligere års arrangementer kan læses
Her er samlet indtryk fra mange af de meget forskellige arrangementer, pastoratet har afholdt i 2022.
Oplæg og retræter afholdes ofte i Sankt Therese Kirkes menighedssal.
Afholdt i 2022
Lørdag den 10. december 2022 holdt p. Daniel Nørgård SJ adventsretræte om Ignatius af Loyola. Læs mere her.
Lørdag den 2. april 2022 holdt p. Martin Chase SJ retræte om begrebet “Metanoia”. Læs mere her.
Retræte om Ignatius af Loyola 10. december 2022:
p. Daniel SJ om Ignatius af Loyola
p. Daniel Nørgård SJ afholdt lørdag den 10. december 2022 en velbesøgt adventsretræte i Sankt Therese Kirke, hvor han under temaet “Smag og se, at Herren er god” fortalte om, hvordan jesuitternes grundlægger Ignatius af Loyola kan vise os en måde at gå Herren i møde:
“Det er nemlig ikke megen viden, der mætter og tilfredsstiller sjælen, men det at føle og smage tingene i sit indre.”
p. Daniel fortalte om Ignatius’ opvækst og den lange proces fra et vildt, verdsligt liv til den fromme grundlægger af jesuitter-ordenen omkring år 1540.
Efter oplægget inviteredes deltagerne til meditation i kirken med fordybelse i de udleverede bibelske tekster omkring advent og mærke efter, hvilke følelser, teksterne fremkaldte.
Temaet om at “føle grundigt efter” hvordan teksterne påvirker os, kan også beskrives ved “Det Kærlige Tilbageblik”! Under det inspirerende oplæg var der god tid til samtale, bøn, eftertanke, skriftemål og fordybelse i bibelske tekster. Retræten blev både indledt og afsluttet med tilbedelse.
p. Daniel SJ med sin bog om Ignatius af Loyola.
De udleverede tekster sluttede med en bøn:
Genskab vores tro, Herre. Bring os tilbage til det sted
hvor vi engang mødtes, som hyrderne i stalden
efter at have hørt englene synge.
Bring os tilbage til der, hvor vores kærlighed var frisk,
så vi udtrykker vor lovprisning til den himmelske konge.
Giv os det igen, Herre, beder vi dig.
Bogen “Pilgrimmens Beretning” oversat og kommenteret af p. Daniel SJ kan købes på pastoralcentrets WEBshop.
Søndag den 29. januar 2023 fortalte p. Daniel Nørgaard på DR P1 i programmet ”pilgrim” åbenhjertigt om sit arbejde med at finde vej ind i sit kald og om Jesuitter-ordenen. Lyt til programmet her.
Fasteretræte 2. april 2022 ved p. Martin Chase.
Omvendelse – at forstå ”udover”
Den 2. april 2022 afholdtes en velbesøgt retræte (ca. 26 personer), ledet af p. Martin Chase SJ. Han åbnede retræten med en lille præsentation af sig selv. Derefter gik han over til retrætens hovedtema:
p. Martin Chase SJ.
Omvendelse:
Han fortalte, at den danske oversættelse af det græske forlæg ”meta – noia” ikke er særligt dækkende. Vi kender måske ordet ”meta” fra ord som ”metafor”, ”metafysisk” og andet led af ordet fra f.eks. ”para-noia”. Det drejer sig om noget dynamisk: ikke kun at se det samme fra en anden vinkel, men at forstå dét man ser og oplever på en helt ny måde.
Det er dét evangeliet kalder os til: at forstå og se situationer – ikke som mennesker forstår, men som Gud ser dem. For at anskueliggøre sin pointe gav han os flere skriftsteder. Bl.a. fra Mattæus og Markusevangelierne, hvor Peter har modsat sig Jesu forudsigelse af sin lidelse og død. Jesus irettesætter Peter og siger (tilpasset sprog) ”Du forstår ikke som Gud gør, men som mennesker gør”.
Gælder det ikke os alle – hele tiden – eller i hvert fald det meste af tiden? Omvendelse betyder altså at lære at tænke/forstå det, der sker på Guds måde, som Gud tænker. At få Guds tanker om vores/vores menigheds/vort bispedømmes/ verdens situation. Kort sagt: at lære at tyde” tidens tegn”, som de gamle profeter gjorde det. (de talte oftest om samtiden – ikke om fremtiden). Det er også dét Peter i sin store tale pinsedag siger skal karakterisere de kristne: ”Jeres sønner og døtre skal profetere (dvs. forstå tidens tegn!), jeres unge skal se syner og jeres gamle have drømme” (gamle plejer ellers ikke at have så mange fremtidsdrømme!) (Apg. 2,17 og Joel 3,1-5).
Efter et fint måltid varm mad som p. Quang havde lavet til os, blev vi sendt alene med Gud i en Ignatiansk meditation over lignelserne om den tabte mønt og den fortabte søn. Hvor er du i disse lignelser? Eller hvem er du? Mønten, der blev væk? Eller måske konen, der leder efter dét, der er hende dyrebart? Faderen, der har givet sin yngste søn halvdelen af sin formue og nu ser ham gå sin vej? Den yngste søn, der bare vil væk fra far. Men finder ud af, at det ikke var en god idé og hvordan kommer man så tilbage? Eller måske den ældste søn, der måske også er ”fortabt”? En god måde at komme ind i en bibeltekst på. Og måske forstå ”udover”?
Andre års arrangementer kan læses